Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Danskerne skal have mere viden om overvægt

Danskerne har godt styr på de komplekse årsager til udviklingen af overvægt, men mangler blandt andet viden om sammenhængen mellem overvægt og forskellige følgesygdomme.

Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Nationalt Center for Overvægt. Dette understreger vigtigheden af, at viden om overvægt kommer helt ud til den enkelte dansker.

I undersøgelsen har 5.220 danskere på 18 år eller derover besvaret spørgsmål om f.eks. årsager, ansvar, forebyggelse, behandling og vægtstigmatisering i relation til overvægt og sundhed. Rapporten “Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed 2023”, der er udarbejdet på baggrund af data fra undersøgelsen, giver et billede af, at danskerne har en god forståelse for, at udviklingen af overvægt er kompleks, og at både individet og samfundet har et ansvar i forhold til forebyggelse samt behandling og håndtering af overvægt. Men samtidigt også, at der er områder, hvor viden ikke kommer langt nok ud.

Årsagerne findes på både individ- og samfundsniveau

En stor andel af respondenterne mener, at både adfærdsrelaterede faktorer og strukturelle og miljømæssige forhold kan bidrage til udviklingen af overvægt.

92 % af respondenterne mener, at usunde mad- og måltidsvaner kan bidrage til udvikling af overvægt, og 89 % mener, at utilstrækkelig fysisk aktivitet bidrager. Samtidigt mener en stor andel, at strukturelle forhold bidrager til udviklingen af overvægt, som f.eks. nem adgang til mad- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker eller salt (80 %), og omgivelser der gør det sværere at være fysisk aktiv i hverdagen (70 %). 75 % angiver, at genetik og arvelighed bidrager til udviklingen af overvægt, samt at sociale aspekter har betydning, som f.eks. mistrivsel og forringet livskvalitet (83 %) og sociale relationer (67 %).

Ansvaret for forebyggelse og behandling placeres i højere grad hos den enkelte

Respondenterne i undersøgelsen har altså en god fornemmelse for, at udviklingen af overvægt sker på baggrund af faktorer, der både ligger inden for og uden for den enkeltes handlemuligheder. Alligevel angiver godt 8 ud af 10, at ansvaret for at forebygge overvægt (82 %) samt ansvaret for at behandle eller håndtere overvægt (84 %) ligger hos individet. Respondenterne angiver også andre aktører som havende et ansvar, f.eks. familien, den praktiserende læge, beslutningstagere såsom Folketinget, regionerne og kommunerne, fødevareindustrien, dagligvarebutikker og arbejdspladser. Antallet af respondenter, der markerer, at disse forskellige aktører har et ansvar, er dog vurderet lavere end individets ansvar.

Kvinde sidder med en kop the i hånden og kigger eftertænktsomt ud af vinduet.

 

Mangler viden om sammenhængen mellem overvægt og sygdomme

Når respondenterne uhjulpet (uden svarmuligheder) svarer på, hvilke sygdomme, de mener, overvægt kan medføre, er det hyppigste svar type 2-diabetes (57 %) og den næsthyppigste hjerte-kar-sygdomme (46 %). Kun 6 % angiver, at overvægt kan medføre kræft. Når respondenterne bliver hjulpet på vej med forskellige svarmuligheder, er tallene højere, hvor 81 % angiver, at overvægt øger risikoen for type 2-diabetes, 76 % hjerte-kar-sygdomme, og 28 % angiver at kende til sammenhængen mellem overvægt og kræft. Ved en række andre svarmuligheder i undersøgelsen kender få sammenhængen, som f.eks. sammenhængen mellem overvægt og astma (15 %) og PCOS – polycystisk ovariesyndrom (9 %).

Undersøgelsens resultater understreger behovet for at blive ved med at sætte fokus på sammenhængen mellem overvægt og diverse sygdomme, årsagerne til overvægt, mulighederne for behandling, forebyggelse med mere. Ny viden udvikles hele tiden på området, og det kan tage tid, før det når ud til den enkelte dansker. Her har forskere, myndigheder med flere et fælles ansvar for at sikre, at evidens når langt nok ud.

Danskerne er klar til strukturelle forebyggelsestiltag

Rapporten viser også, at mange af de adspurgte danskere støtter op om tiltag, der på et samfundsmæssigt, strukturelt plan kan bidrage til at forebygge overvægt. Dette gælder især inden for tiltag målrettet børn og unge, som f.eks. mere fysisk aktivitet i folkeskolen (75 %), sund og gratis mad i daginstitutioner og i folkeskolen (65 %), gratis psykologhjælp til børn og unge under 18 år med overvægt (67 %), mental sundhed på skoleskemaet i folkeskolen (77 %) samt lovgivningsmæssig begrænsning af reklamer og skjulte reklamer for mad og drikke med et højt indhold af fedt, sukker eller salt målrettet børn og unge under 18 år (64 %).

Dyk ned i flere resultater fra undersøgelsen i rapporten: “Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed 2023”. Undersøgelsen er også gennemført i 2019 og 2021. I 2023-rapporten er data fra tidligere udgivelser også sammenholdt med 2023-besvarelserne. Du finder de enkelte udgivelser her:

Om rapporten

Fold ud Fold ind

Formålet med rapporten er at give et indblik i voksne danskeres viden om og holdninger til overvægt og sundhed. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjer¬teforeningen og Nationalt Center for Overvægt.

Det er tredje gang, undersøgelsen gennemføres. Baselinemålingen blev gennemført i 2019, og den nyeste rapport belyser også udviklingen fra 2019 og 2021 til 2023 på spørgsmål, hvor det har været muligt.

Selve spørgerammen er udviklet i et samarbejde mellem ovenstående parter samt alliancen Børnevægt i Balance, som sekretariatsbetjenes af Novo Nordisk Fonden. Alliancen Børnevægt i Balance har ikke været involveret i analysen og afrapporteringen af undersøgelsens resultater.
Rapporten forventes gennemført igen i 2025.

Datagrundlag og analyse

Fold ud Fold ind

Rapporten bygger på data fra en online spørgeskemaundersøgelse gennemført af analysebureauet © Kantar Public for Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Nationalt Center for Overvægt i marts 2023. I undersøgelsen indgik svar fra 5.220 voksne danskere på 18 år eller derover. Fordelingen af respondenter er repræsentativ for baggrundsbefolkningen i forhold til køn, alder, region og uddannelseslængde. For en mere detaljeret beskrivelse se kapitel 10 (Metode) i rapporten.

Om overvægt

Fold ud Fold ind

Overvægt er en af tidens største samfunds- og sundhedsmæssige udfordringer (1), og i 2021 havde knap 53 % af voksne danskerne (16 år eller derover) overvægt (2). Overvægt og især svær overvægt øger risikoen for type 2-diabetes, mindst tre former for hjerte-kar-sygdomme, mindst 15 former for kræft, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led, psykosociale problemer og reproduk-tionsproblemer (3-6). De fysiske og psykosociale konsekvenser stiger i takt med stigende grad af overvægt (5).

Læs mere om overvægt her.
Læs mere om følgesygdomme her.
Læs mere om overvægt, stress og depression her.
Læs mere om overvægt, stigmatisering og diskrimination her.

Litteraturliste

  1. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (2011-12). Målrettet forebyggelse af fedme – Mere effekt for pengene. København; Teknologirådet (link).
  2. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed (2022). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. København; Sundhedsstyrelsen.
  3. Møller SP, Sørensen IK, Christensen AI & Tolstrup JS (2017). Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme: Livsstil og psykosociale forhold. København; Statens Institut for Folkesundhed.
  4. World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report 2018. Available at dietandcancerreport.org.
  5. Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke – Overvægt. København; Sundhedsstyrelsen.
  6. Sundhedsstyrelsen (2021). Livsstilsintervention ved svær overvægt. Anbefalinger for tilbud til børn og voksne. København; Sundhedsstyrelsen.