Eksisterende forskning: vi ved ikke, hvad der virker
En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast: Vi ved ikke, hvordan man effektivt forebygger overvægt hos børn og unge. Og hvis vi vil undgå om ti år at stå med de samme eller endnu større overvægtsproblemer, end vi gør i dag, er vi nødt til at gå helt anderledes til forebyggelsesopgaven, råder forskerne bag rapporten.
En gruppe af landets fremmeste forskere på overvægtsområdet har gennemgået den eksisterende forskning inden for forebyggelse af svær overvægt hos børn. De konkluderer, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige, hvilke indsatser der effektivt forebygger overvægt hos børn og unge.
– Vi havde på forhånd en formodning om, at der ikke er stærk evidens for effekten af de eksisterende indsatser, og den formodning har vist sig at holde stik. Vi har ganske enkelt ikke fundet overbevisende dokumentation for, at de overvægtsforebyggende indsatser, vi kender til, rent faktisk virker, siger arbejdsgruppeformand for rapporten Jens Meldgaard Bruun, professor, overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus og leder af Nationalt Center for Overvægt.
– Man kan måske sige, at det er en nedslående konklusion, men jeg synes, at vi med dette nye vidensgrundlag har skabt et enestående afsæt til at tænke kreativt og gå helt anderledes til værks i det fremtidige arbejde med at forebygge overvægt hos børn og unge.
Behovet for en stærkere forebyggelsesindsats over for overvægt hos børn og unge er der uomtvisteligt. Lige nu lever hvert femte barn eller ung i Danmark med overvægt eller svær overvægt, og der er al mulig grund til at sætte ind for at bringe det tal ned. Fordi der er en vis risiko for, at overvægt grundlagt tidligt følger med ind i voksenlivet, og fordi et liv med overvægt kan have en lang række negative konsekvenser for dem, der bærer rundt på den, i form af skavanker, følgesygdomme og dårlig livskvalitet.
Vi har brug for at blive klogere
Men hvis vi skal sætte effektivt ind i fremtiden, er der behov for at udvikle forebyggelsesindsatser, som virker. Det kræver, at vi får mere solid viden om årsagerne til udvikling af overvægt, og hvordan disse årsager modvirkes.
– Vi har virkelig brug for, at der bliver sat nogle indsatser i gang, som kan bidrage til den forskning. Og det skal helst være indsatser, der både er langvarige, og det, vi kalder multikomponente, forklarer Jens Meldgaard Bruun.
– Det vil sige indsatser, der strækker sig over en årrække, og som påvirker flere forskellige faktorer på flere forskellige måder. Det kan f.eks. være indsatser rettet mod både hjemmet, skolen og lokalsamfundet, eller det kan være indsatser, der både rummer vejledning og ændringer af fysiske forhold.
Og så er der brug for et langt bedre samarbejde mellem forskning og praksis for at sikre, at de forebyggelsesindsatser, der sættes i søen fremover, både bygger på den bedste forskning, og altså har størst sandsynlighed for at have en effekt, og samtidig er udformet på en måde, der gør det muligt at evaluere på, om de er effektive, pointerer arbejdsgruppeformanden:
– Vi er simpelthen nødt til at få evalueret alle de mange indsatser, der bliver arbejdet med, så vi hele tiden bliver klogere på, hvad der virker.
– Det er den eneste måde, vi kan sikre, at de penge og kræfter, der bruges rundt omkring i kommuner, regioner og organisationer på at forebygge overvægt hos børn og unge, har effekt. Og det kræver altså, at indsatserne har et forskningsbaseret design.
I den sammenhæng er det især vigtigt at have øje for, hvordan indsatserne virker for børn fra socialt belastede familier, hvor risikoen for at udvikle overvægt er særligt høj.
Læs hele pressemeddelelsen på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside. Du kan også læse rapporten: “Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge“