Kommunale sundhedstilbud
Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune har tre sundhedstilbud målrettet børn og unge samt voksne med overvægt og svær overvægt.
Børn og unge i alderen 3-18 år, der lever med overvægt har mulighed for at deltage i tilbuddet ‘Vægt i balance – Familierettet indsats’, der er en helhedsorienteret indsats med fokus på barnet/den unge og hele familiens situation. Til unge i alderen 15-25 år, der lever med overvægt tilbyder kommunen forløbet ‘Vægt i balance – Ungeindsats’, der er tager udgangspunkt i den unges behov.
Voksne med udfordringer i forhold til mad, krop og mental sundhed kan deltage i forløbet ‘Vægt i balance – voksne 18+’.
Fælles for alle indsatser er, at der er fokus på mad, krop og mental sundhed – fremfor på BMI og vægt.
Sønderborg Kommune tilbyder også i samarbejde med DGI træningstilbuddet Jump4Fun for 6-16 årige med fokus på bevægelsesglæde og sammenhold. Læs mere om Jump4Fun i Sønderborg Kommune på DGIs hjemmeside.
Du kan læse mere om kommunens sundhedstilbud ved at klikke på nedenstående links.
Hvis du har kendskab til sundhedstilbud, der handler om overvægt og svær overvægt i Sønderborg Kommune, som ikke er beskrevet her, er du meget velkommen til at kontakte os på ncfo@ncfo.dk.