Om (svær) overvægt og følgesygdomme og -tilstande

Type 2-diabetes er en sygdom, hvor kroppens celler bliver mindre følsomme over for hormonet insulin, og cellerne får sværere ved at optage sukker fra blodet. Dette resulterer i, at bugspytkirtlen skal producere mere insulin, så cellerne kan optage det sukker, der cirkulerer i blodet. Med tiden bliver bugspytkirtlen dårligere til at producere insulin, hvilket resulterer i forhøjet blodsukker (9).

I Danmark har ca. 300.000 personer type 2-diabetes, som oftest forekommer hos midaldrende og ældre personer. Type 2-diabetes er den diabetesform, som er mest udbredt efter 30-årsalderen, og den ses hos flere og flere yngre personer (9). Ofte er symptomerne på type 2-diabetes meget svage i starten i form af for eksempel træthed eller almen utilpashed. Symptomerne tiltager, efterhånden som sygdommen udvikler sig, men der kan gå flere år, før udprægede symptomer viser sig (10).

Personer med overvægt og især svær overvægt, hvor fedtvævet er placeret omkring organerne, har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det anslås, at personer med overvægt udgør ca. 80 % af dem, som får type 2-diabetes. Den biologiske årsag til, at personer med overvægt er i øget risiko, er endnu ikke fuldstændig klarlagt (11), men forskning viser, at personer med svær overvægt har syv gange så stor risiko for at udvikle type 2-diabetes end personer med normalvægt. For personer med overvægt er risikoen tre gange så høj (12). Uanset om man er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes eller ej, så medfører overvægt og især svær overvægt en væsentlig øget risiko (13).

Et vægttab i kombination med motion kan i nogle tilfælde forebygge eller forsinke udviklingen af type 2-diabetes (14). Motion bruges også i behandling af type 2-diabetes, idet fysisk aktivitet øger muskelcellernes følsomhed over for insulin. Det betyder, at kroppen ikke har brug for så meget insulin, da kroppen bliver bedre til at optage den insulin, der produceres. Motion bidrager også til at blodsukkeret falder, fordi muskelcellerne bruger sukkeret fra blodbanen (15). Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende motion her. Foruden motion, spiller mad en vigtig rolle for personer med diabetes. Læs mere om Diabetesforeningens kostanbefalinger her.

Graviditetsdiabetes (GDM) opstår under graviditeten uden forudgående diabetes og påvises ved undersøgelse af urinen, og efterfølgende ved en glukosebelastningstest. I Danmark udvikler ca. 5 % af alle gravide kvinder GDM (16).

Under en graviditet virker insulinen ofte dårligere, og der er desuden behov for øget insulinproduktion i løbet af graviditeten. Årsagen, til at nogle gravide kvinder udvikler GDM, er, at deres kroppe ikke kan producere den ekstra mængde insulin, der er behov for under graviditeten. Det sukker, som ikke optages i kroppen, transporteres rundt i blodbanerne og ender hos barnet (16, 17).

For mange kvinder er GDM ikke forbundet med symptomer, men få kvinder kan føle øget tørst, træthed, hovedpine, øget trang til at tisse og utilpashed (16). GDM forsvinder lige efter fødslen for de fleste kvinders vedkommende, men kvindernes risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet er forøget med 50 % inden for 10 år efter GDM. Der ses også en øget risiko for udvikling af prædiabetes, diabetes og overvægt hos børn født af kvinder med GDM (17, 18).

Hos gravide kvinder med overvægt eller svær overvægt er risikoen for GDM forøget (16). Ofte ses det, at flere følgesygdomme (insulinresistens, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk) optræder samtidigt hos gravide kvinder med overvægt eller svær overvægt, hvilket øger risikoen for udvikling af GDM (19).

Det er vigtigt at behandle GDM, da det øger risikoen for forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, stort barn og en kompliceret fødsel (17). De fleste kvinder kan nøjes med at tilpasse kosten og være fysisk aktive, men nogle får brug for insulinbehandling (16). Læs mere om, hvordan kosten bør sammensættes her.

I Danmark får 1 ud af 3 danskere hvert år konstateret kræft (21). Faktorer som livsstil, miljø og genetiske faktorer spiller på forskellig vis ind på risikoen for at udvikle kræft (22). Overvægt og specielt svær overvægt er betydende risikofaktorer for udvikling af forskellige kræftformer og er kun overgået af rygning (23). Studier har fundet sammenhæng mellem overvægt og udvikling af følgende kræftformer (8):

• Tyk- og endetarmskræft
• Brystkræft
• Nyrekræft
• Bugspytkirtelkræft
• Leverkræft
• Livmoderkræft
• Spiserørskræft
• Galdeblærekræft
• Prostatakræft
• Mavekræft
• Mund- svælg- og strubekræft
• Skjoldbruskkirtelkræft
• Æggestokkræft

Årsagerne til disse sammenhænge skal formentlig findes i en blanding af øget mængde fedt i kroppen, usund mad og mangel på motion. Flere af ovennævnte kræftformer relaterer sig til de indre organer, og forskning bekræfter, at især det fedt, vi ophober mellem organerne, er med til at belaste de indre organer og øge risikoen for kræft (8). Når fedt lægger sig omkring organerne, udskilles der bl.a. store mængde såkaldte “frie fede syrer” og inflammationsmolekyler fra fedtvævet. Både frie fede syrer og inflammationsmolekylerne gør, at kroppen bliver dårligere til at optage sukker (glukose) i bl.a. leveren og fedt- og muskelvævet, hvilket fører til øget insulinproduktion og et forhøjet niveau af insulin i kroppen (insulinresistens). Læs mere om insulinresistens under “Overvægt og type 2-diabetes”. Disse mekanismer er bl.a. med til at øge risikoen for at udvikle kræft i f.eks. tarmen og livmoderen og formentlig også i bugspytkirtlen og nyrerne (8, 24).

Som følge af den øgede fedtmængde i kroppen, producerer personer med overvægt desuden et øget niveau af hormoner og vækstfremmere, der med stor sandsynlighed gør kroppen mere følsom over for udvikling af kræft (8).

Et eksempel herpå er produktionen af kønshormonet østrogen. Ved overvægt og svær overvægt opstår ubalance og stigning i kroppens østrogenniveau, som er mistænkt for at øge risikoen for brystkræft og livmoderkræft. Østrogen produceres bl.a. i fedtvævet, hvorfor øget mængde kropsfedt fører til øget østrogenproduktion. Særligt i overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen stopper i æggestokkene, men fortsætter i fedtvævet, er kvinder med overvægt i øget risiko for udvikling af kræft (8).

I 4 ud af 10 tilfælde er det muligt at forebygge kræfttilfælde (21). Ligesom en øget mængde fedt i kroppen, usund kost og mangel på motion er nogle af årsagerne til øget risiko for udvikling af kræft, så er disse også faktorer, som kan vende pilen i en mere positiv retning. Fastholdelse af normalvægt, sund kost og motion er med til at forebygge kræft (23). En række undersøgelser finder, at personer med en langsommere vægtøgning gennem voksenlivet har lavere risiko for udvikling af tarmkræft, nyrekræft og brystkræft (kvinder efter overgangsalderen) (24, 25). Ser vi på kostens sammensætning, er der store fordele af hente. Læs mere om Kræftens Bekæmpelses kostanbefalinger her.

Fra kirurgisk vægttabsbehandling tyder resultater på, at der er sammenhæng mellem vægttab og mindsket risiko for at udvikle kræft, men at vægttabet ikke alene er den afgørende faktor herfor (26-28).

Til trods for at flere forskningsundersøgelser finder sammenhæng mellem overvægt og en række kræftformer, er der fortsat brug for yderligere forskning på området, da ikke alle kræftformer er lige godt undersøgt i relation til overvægt (24).

I Danmark lever omkring 500.000 mennesker med hjerte- og karsygdomme så som (29):

• Åreforkalkning i hjertet
• Følgetilstande efter blodprop i hjerte eller hjerne
• Følgetilstande efter blødning i hjernen
• Forkammerflimren
• Hjertesvigt
• Hjerteklapsygdom

Hvert år rammes ca. 56.400 mennesker af hjertesygdomme i Danmark. Tal fra Hjerteforeningen viser, at mere end 50 % af befolkningen over 55 år rammes af en hjertesygdom (29). Som regel rammes kvinder 7-10 år senere end mænd, hvilket formentlig skyldes, at de kvindelige kønshormoner beskytter mod hjertekarsygdomme (30), og at yngre mænd generelt lever mere usundt end yngre kvinder (31).

Overvægt og svær overvægt udgør nogle af de største risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdomme (32), bl.a. fordi personer med overvægt eller svær overvægt har en øget risiko for at få type 2-diabetes og forstyrrelser i blodets indhold af fedstoffer, herunder kolesterol og triglycerider. Alle faktorer som øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme (33, 34).

Ser vi nærmere på sammenhængen mellem overvægt og bestemte hjertekarsygdomme, viser resultater, at svær overvægt øger risikoen for hjertesvigt, forhøjet blodtryk og blodpropper i hjertet (33, 35-38). Både forhøjet BMI, taljemål (livvidde) og fedtmasse viser sig at være medvirkende årsager til at øge risikoen for forkammerflimren i hjertet (39, 40). Desuden ser et forhøjet BMI, taljemål (livvidde) samt forholdet mellem talje- og hoftemålene ud til at øge risikoen for sygdomme i selve hjertet (iskæmisk hjertesygdom) (32).

Risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme kan reduceres betydelig med omlægning til en sundere kost, motion og vægttab. Ved et varieret indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn og fisk får kroppen gode forudsætninger for at forebygge flere forskellige hjertekarsygdomme, hvilket formentlig skyldes samspillet mellem særlige indholdsstoffer i maden (41-45). Også motion har en positiv indvirkning og ser ud til at kunne forebygge åreforsnævringer i hjertet med 11-22 %, alt efter hvor højt aktivitetsniveauet er (46).

Studier tyder på, at personer med svær overvægt kan mindske risikoen for hjertesvigt ved et vægttab. Hvordan vægttabet opnås (medicinsk, kirurgisk eller alene gennem livsstilsændring) er af væsentlig betydning for langtidseffekterne. Der er brug for mere forskning til at belyse dette område, idet eksisterende forskning retter fokus på korterevarende interventionsperioder (op til 20 uger) (35). Til gengæld ser et vægttab ud til at påvirke risikofaktorerne i forhold til hjertekarsygdomme i en positiv retning (37) samt mindske risikoen for forkammerflimren i hjertet (40).

Selvom flere forskningsundersøgelser peger på en række sammenhænge mellem overvægt og hjertekarsygdomme, er der fortsat brug for yderligere viden om kompleksiteten på dette område (36).

Ca. en femtedel af Danmarks befolkning i alderen 20-89 år har forhøjet blodtryk. Det svarer til ca. 1.000.000 mennesker (29). Ved et forhøjet blodtryk arbejder hjertet hårdere end normalt for at pumpe blodet ud i kroppen, hvilket slider på hjertet og øger risikoen for, at det bliver svækket. Der er ikke særlig mange symptomer forbundet med forhøjet blodtryk, og mange lever derfor i uvidenhed om, at deres blodtryk er for højt. Behandles forhøjet blodtryk ikke, vil det over tid øge risikoen for åreforkalkning, hjertekramper og blodpropper i hjertet og hjernen (47). Forhøjet blodtryk er tæt forbundet med svær overvægt (48, 49) og jo højere BMI er, des større er risikoen for at have forhøjet blodtryk (50).

Der er god hjælp at hente i forhold til at nedbringe sit blodtryk. Foruden blodtrykssænkende medicin kan fysisk aktivitet kombineret med en sund og varieret kost også hjælpe med at nedbringe blodtrykket (48). Studier viser desuden, at vægttab har en positiv effekt på blodtrykket, men viden om langtidseffekterne er sparsom, og der er derfor brug for mere viden herom (51).

Kolesterol er fedtstoffer, som er livsnødvendige for kroppen, men forhøjet kolesterol kan have uhensigtsmæssige konsekvenser og føre til livstruende sygdomme. Kolesterol består af flere fedtstoffer, og de mest betydningsfulde er HDL (det “gode” kolesterol) og LDL (det “dårlige” kolesterol) (52).

Forhøjet kolesterol betyder, at der er et for højt indhold af fedtstoffer i blodet. Denne tilstand er tæt forbundet med overvægt og svær overvægt (52). I Danmark har ca. 2 mio. mennesker mellem 20-90 år forhøjet kolesteroltal, heraf lider ca. 29.000 mennesker af arveligt forhøjet kolesterol. Der er en tydelig sammenhæng mellem mængden af kolesterol, specielt LDL kolesterol, i blodet og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Behandles forhøjet kolesterol ikke, kan det føre til åreforkalkning (29).

En tredje variant af kolesterol kaldet restpartikel-kolesterol viser sig at spille en mindst lige så vigtig og uheldig rolle i forhold til åreforkalkninger som LDL. Overvægt og svær overvægt er væsentlige årsager til en høj mængde af denne kolesterolform i blodet (53), men den måles ikke i blodet ligesom HDL og LDL. Restpartikel-kolesterol bruges mest i forskningssammenhænge. Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet (52, 54) og en kostsammensætning med lavt fedtindhold, særligt mættet fedt og et varieret indtag af frugt, grønt, fuldkorn og nødder samt mindre kød og sukker, ser ud til at kunne øge mængden af det gode kolesterol og sænke mængden af det dårlige kolesterol i kroppen (55). Desuden har et vægttab også positiv indvirkning på kolesteroltallet, men det er vigtigt, at vægttabet suppleres med fysisk aktivitet for at have en betydningsfuld effekt (52).

Søvnapnø kendestegnes ved, at vejrtrækningen stopper i 10 sekunder eller længere under søvnen, som følge af, at den øvre del af luftvejene lukkes til. Vejrtrækningspauserne kan gentages mange gange i løbet af en nats søvn (56).

Antallet af personer med søvnapnø i Danmark er stigende, parallelt med at antallet af personer med svær overvægt stiger. Det anslås, at mindst 100.000 danskere har søvnapnø (flere mænd end kvinder), og hos ca. 20.000 er søvnapnøen direkte overvægtsrelateret. Der eksisterer med stor sandsynlighed et betydeligt mørketal, idet mange enten ikke ved, de har søvnapnø, eller er flove over, at de snorker (57, 58). Det manglende kendskab til søvnapnø kan skyldes, at symptomerne er vage. Træthed i dagtimerne, koncentrationsbesvær og følelsen af at være uoplagt er velkendte symptomer. Dertil kommer hovedpine og manglende sexlyst (59).

Hos mange har søvnapnøen stor indvirkning på livskvaliteten, socialt, familiært og arbejdsmæssigt som følge af manglende overskud i hverdagen. Behandles søvnapnø ikke, kan det føre til flere alvorlige sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og depression (57, 58).

Hos voksne med overvægt eller svær overvægt er risikoen for at udvikle søvnapnø næsten dobbelt så stor, som hos voksne med normalvægt. Risikoen for at udvikle søvnapnø er også øget hos børn med overvægt eller svær overvægt. Årsagen hertil skyldes en øget mængde fedtvæv omkring halsen og maven, der forstærker risikoen for, at de øvre luftveje lukker til (58).

Det er velkendt, at overvægt og specielt svær overvægt medfører øget risiko for udvikling af søvnapnø, men forskning viser også, at søvnapnø øger risikoen for overvægt. Dette hænger formentlig sammen med, at vejrtrækningspauserne under nattesøvnen ændrer på hormonproduktionen i kroppen og reducerer den daglige fysiske aktivitet pga. dagtræthed og søvnanfald (56, 60). Der er således tale om en gensidig negativ påvirkning mellem overvægt og søvnapnø.

Der findes gode behandlingsmuligheder ved søvnapnø. Forskning og undersøgelser peger på, at et vægttab kan mindske søvnapnø(60-62) og konsekvenserne relateret til søvnapnø, f.eks. hjertekarsygdomme, men at et vægttab aldrig kan stå alene i behandlingen af søvnapnø(60). Andre muligheder for at bedre eller behandle søvnapnø er f.eks. livsstilsændringer såsom motion, reduktion af alkoholforbrug og sovemedicin, eller brug af særlige masker, der mindsker risikoen for, at luftvejene falder sammen under søvn (58).

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en hormonforstyrrende sygdom, der medfører, at æggestokkenes funktion forringes. Ved PCOS er æggestokkene forstørrede og har mange små ægblærer, som bevirker, at der ikke kommer regelmæssige ægløsninger. Det er derfor ofte svært for kvinder med PCOS at blive gravide (63). Lykkes det at blive gravide, har kvinder med PCOS øget risiko for tidlige fødsler og komplikationer i form af forhøjet blodtryk, graviditetsdiabetes og svangerskabsforgiftning under graviditeten (64).

PCOS forekommer hos ca. 15 % af alle danske kvinder i den fødedygtige alder. Ca. 65 % af kvinderne har også overvægt eller svær overvægt (63) og kropsfedtet er ofte placeret omkring de indre organer (63, 64). Studier finder, at svær overvægt forstærker både forekomsten, hyppigheden og alvorligheden af PCOS (64). Med PCOS følger desuden uregelmæssige menstruationer (63, 64).

Fedtvæv producerer en række hormonstoffer kaldet adipokiner, som har betydning for både vægtregulering (19) og reproduktion (65). Ved overvægt og svær overvægt sker der en øget produktion og udskillelse af adipokiner, hvorved der opstår hormonel ubalance i kroppen. Som følge heraf bliver fertiliteten nedsat (65).

Et vægttab på 5-10 % eller mere har positiv indvirkning på fertiliteten. Hos mange kvinder vil problemer med menstruation, ægløsning og abort mindskes, og chancen for at blive gravid øges som følge af et vægttab (19, 64, 66). Studier viser, at de bedste resultater opnås gennem både kostændringer og motion (67). Dog spiller alder også en rolle i denne sammenhæng. For kvinder med overvægt, og som er ældre end 36 år, ser et vægttab ikke ud til at have samme gode effekt på fertiliteten (65). Vægttab er dog ikke den eneste mulighed for at forbedre fertiliteten og dermed muligheden for at blive gravid. Studier viser, at motion og anden fysisk aktivitet alene kan gøre en forskel uden at et vægttab følger med (64).

Slidgigt er en kronisk sygdom, som opstår, når brusken i leddene bliver nedbrudt (68). I Danmark lever over 300.000 mennesker med slidgigt (69). Symptomerne på slidgigt udvikler sig over lang tid og kan f.eks. være smerter, ømhed, stive eller hævede og ømme led (70).

Overvægt og svær overvægt er to af de risikofaktorer, som har størst betydning for udvikling af slidgigt, især i knæleddene som følge af øget belastning af leddene (68, 71-73). Hvorvidt fedt omkring maven er en særlig risikofaktor for udvikling af slidgigt i knæene, er endnu uvist (71).

Slidgigt i hænderne forbindes af flere forskningsstudier også med overvægt eller svær overvægt, hvilket formentlig skyldes en øget produktion af særlige hormoner (adipokiner) fra fedtvævet (68, 74, 75). Der er dog behov for yderligere forskning for at påvise stærkere sammenhæng mellem overvægt/svær overvægt og øget risiko for slidgigt i hænderne (74, 76).

Motion er særligt godt til både at forebygge og behandle slidgigt, hvilket skyldes, at musklerne omkring leddene styrkes og leddene holdes bevægelige ved regelmæssig fysisk aktivitet (68). Desuden viser forskning, at vægttab har særlig positiv effekt i behandlingen af slidgigt i knæene (4,5). Det er fortsat usikkert, hvor stor effekt et vægttab har på forebyggelse af slidgigt i knæene, hvorfor mere forskning er nødvendigt på dette område (71).

Galdesten er en tilstand, som skyldes sten i galdeblæren eller galdegangene. Galdesten dannes i forbindelse med en stigning i enkelte stoffer i galden og kan føre til galdestensanfald, som er forbundet med stor smerte (77). Ca. 300.000 mennesker har galdesten i Danmark (78).

Der foreligger stærk forskning, som finder en direkte sammenhæng mellem overvægt og udvikling af galdesten (6, 79). Når mængden af fedt i kroppen stiger, stiger kolesterolproduktionen, hvorved der udskilles mere kolesterol i galden. Risikoen for galdesten øges derved, idet der opstår ubalance mellem mængden af kolesterol, galdesyre og særlige fedtstoffer (fosfolipider) (79).

Et højt BMI, forholdet mellem højde og taljemål, forholdet mellem hofte- og taljemål og fedt omkring indre organer er med stor sandsynlighed også med til at øge risikoen for galdesten, især hos mennesker, som er genetisk disponeret herfor og særligt hos kvinder (79, 80). Hos mænd er især talje-hofte ratioen af betydning for udvikling af galdesten (79). Der er dog begrænset viden herom, og derfor behov for yderligere forskning til at bekræfte denne sammenhæng.

For at mindske risikoen for udvikling af galdesten er vægttab effektivt, men det er vigtigt at vægttabet er stabilt over tid (<1,5 kg om ugen), da studier viser, at hurtige og store vægttab øger risikoen for at udvikle galdesten (81). Foruden et stabilt vægttab har kostsammensætningen (82) og fysisk aktivitet også positiv indflydelse på risikoen for galdesten (81).

Urinsyregigt er en af de mest almindelige gigtsygdomme og skyldes for højt indhold af urinsyre i blodet, hvorved urinsyrekrystaller dannes, især omkring leddene i ben og arme. Dette fører til gigtbetændelse, som er forbundet med store smerter (83). I Danmark er det overvejende mænd, som rammes af urinsyregigt, hvilket skyldes, at kvindelige kønshormoner forstærker nyrernes evne til at udskille urinsyre (84). Symptomer på urinsyregigt viser sig som pludselig ømhed, hævelser og smerter i et eller flere led og udvikler sig i løbet af få timer (85).

Overvægt og især svær overvægt øger risikoen for at udvikle af urinsyregigt (86, 87), fordi overvægt fremmer insulinresistens i kroppen, der er direkte forbundet med nedsat evne til at udskille urinsyre fra nyrerne (87).

Urinsyregigt behandles typisk med medicin, som både kan forebygge og stoppe anfald, men også tilpasninger af kosten og et vægttab har positiv effekt i den forebyggende behandling af urinsyregigt (86, 88, 89).

Der findes mange forskellige former for rygsmerter, som inddeles i akutte og kroniske rygsmerter. Op mod 45% af befolkningen rammes årligt af rygsmerter i Danmark. De fleste tilfælde ses i alderen 35-55 år (90).

Overvægt og især svær overvægt kan være forbundet med øget risiko for smerter i den nedre ryg (91, 92). Mængden af kropsfedt ser ud til at have større betydning for rygsmerterne end kropsvægten i sig selv (91).

Smerterne kan have forskellige årsager såsom:

• øget belastning af rygraden, som følge af øget kropsvægt (92, 93)
• betændelsestilstande i kroppen pga. øget produktion af hormonstofferne adipokiner, som dannes i fedtvæv og fremmer betændelse i kroppen (92, 93)
• øget fedtmængde omkring de indre organer (93)
• ubalance i særlige fedtstoffer i kroppen (kolesterol og triglycerider) (92, 93)

Ryggener kan behandles på forskellig vis med medicin, træning og daglig fysisk aktivitet (94, 95). Især træning (også når man har smerter) ser ud til at have en god effekt på smerter i lænd og nedre ryg. Træning medfører bedre blodstrømning i muskler og sener, hvilket har positiv indvirkning på reparationen af det smertende område (95). Hvorvidt et vægttab hos svært overvægtige fører til færre smerter i ryggen, er endnu ikke påvist (94).

I Danmark har Covid-19 ramt befolkningen meget forskelligt. Nogle oplever ingen symptomer, nogle bliver lettere syge, andre alvorligt syge, mens nogle er afgået ved døden som følge af covid-19-infektion.

Forskning har klarlagt, at personer med svær overvægt, især dem under 60 år, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb og hospitalsindlæggelse, hvis de bliver smittet med Covid-19. Her er der muligvis en sammenhæng mellem graden af overvægt og alvorligheden af sygdomsforløbet – jo større overvægt, des mere alvorligt bliver sygdomsforløbet. Der ses desuden en tendens til en øget dødelighed hos personer med svær overvægt, hvilket dog bør undersøges nærmere med yderligere forskning (96).

Årsagerne til, at personer med overvægt har øget risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb ved infektion med Covid-19, skal måske findes i følgende tilstande, som hænger sammen med overvægt (96):

• En kombination af en konstant betændelsestilstand i kroppen og som følge heraf et immunsystem, der ikke fungerer, som det skal, giver gode forhold for en overreaktion fra immunsystemet.
• En øget tilstedeværelse af bestemte adgangsveje (receptorer), som letter indtrængningen af infektionen i lungevævet, hvilket kan medfører lungesvigt.
• Overvægten påvirker i sig selv vejrtrækningssystemet som følge af øget belastning af lungerne, luftvejene og brystvæggen.

• National Heart, Lung, and Blood Institut. Link.
• Clinical guidelines on the identification, evaluation, and treatment of overweight and obesity in adults. Link.
• Center for Disease Control and Prevention. Link.
• Zimmermann, E., Holst, C., & Sørensen, T. I. (2011). Morbidity, including fatal morbidity, throughout life in men entering adult life as obese. PloS one, 6(4), e18546. Link.
• Guh, D. P., Zhang, W., Bansback, N., Amarsi, Z., Birmingham, C. L., & Anis, A. H. (2009). The incidence of co-morbidities related to obesity and overweight: a systematic review and meta-analysis. BMC public health, 9, 88. Link.
• Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme, SDU, Link.

1. Flegal KM, Kit BK, Orpana H, Graubard BI. Association of all-cause mortality with overweight and obesity using standard body mass index categories: a systematic review and meta-analysis. Jama. 2013;309(1):71-82.
2. Sarma S, Sockalingam S, Dash S. Obesity as a multisystem disease: Trends in obesity rates and obesity-related complications. Diabetes Obes Metab. 2021;23 Suppl 1:3-16.
3. World Health Organization. Obesity and overweight [updated 09.06.2021. Available via this link.
4. World Health Organization. Obesity : preventing and managing the global epidemic : report of a WHO consultation 2000 [Available from: https://apps.who.int/iris/handle/10665/42330.
5. Sørensen TIA, Sandbæk A, Pedersen BK, Overvad K. Skal overvægtige voksne tabe sig? : Vidensråd for Forebyggelse; 2015-1-76.
6. Tsai C-J, Leitzmann MF, Willett WC, Giovannucci EL. Prospective study of abdominal adiposity and gallstone disease in US men. The American journal of clinical nutrition. 2004;80(1):38-44.
7. Region Midt. Farligt fedt eller bare flere kilo på kroppen? [updated 04.02.2021. Available from: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyt-din-guide-til-sundhed/hvornar-vejer-du-for-meget/farligt-fedt-eller-bare-flere-kilo-pa-kroppen/.
8. Kræftens Bekæmpelse. Overvægt og kræft [updated 13.07.2020. Available from: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/overvaegt/.
9. Blüher M. Metabolically Healthy Obesity. Endocr Rev. 2020;41(3).
10. Videncenter for Diabetes. Hvad er type 2-diabetes? [updated 11.03.2022; cited 2022. Available from: https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/hvad-er-type-2-diabetes.
11. Videncenter for Diabetes. Symptomer på type 2-diabetes [updated 12.11.2021. Available from: https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/hvad-er-type-2-diabetes/symptomer.
12. Videncenter for Diabetes. Overvægt og risiko for type 2-diabetes [updated 23.02.2022. Available from: https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/aarsager-og-arvelighed/overvaegt#videnskaben-bag-4f.
13. Abdullah A, Peeters A, de Courten M, Stoelwinder J. The magnitude of association between overweight and obesity and the risk of diabetes: A meta-analysis of prospective cohort studies. Diabetes research and clinical practice. 2010;89(3):309-19.
14. Schnurr TM, Jakupović H, Carrasquilla GD, Ängquist L, Grarup N, Sørensen TIA, et al. Obesity, unfavourable lifestyle and genetic risk of type 2 diabetes: a case-cohort study. Diabetologia. 2020;63(7):1324-32.
15. National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Disease. Health Risks of Overweight & Obesity [updated 02.2018. Available from: https://www.niddk.nih.gov/health-information/weight-management/adult-overweight-obesity/health-risks.
16. Videncenter for Diabetes. Motion og type 2-diabetes [updated 29.09.2021. Available from: https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/behandling/motion.
17. Videncenter for Diabetes. Hvad er graviditetsdiabetes? [updated 11.01.2022. Available from: https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/graviditetsdiabetes/hvad-er-graviditetsdiabetes.
18. Diabetesforeningen. Graviditetsdiabetes – gestationel diabetes [updated n.d. Available from: https://diabetes.dk/andre-diabetestyper/graviditetsdiabetes.
19. Svendsen OL, Astrup A, Hansen GS. Adipositas, sygdom, behandling og organisation. 1. udg. 2. oplag ed: Munksgaard; 2012.
20. Yen IW, Lee C-N, Lin M-W, Fan K-C, Wei J-N, Chen K-Y, et al. Overweight and obesity are associated with clustering of metabolic risk factors in early pregnancy and the risk of GDM. PloS one. 2019;14(12):e0225978-e.
21. Kræftens Bekæmpelse. Nøgletal [updated 24.01.2022. Available from: https://www.cancer.dk/nyheder/presserum/statistik-om-kraeft/.
22. Kræftens Bekæmpelse. Årsager til kræft [updated n.d. Available from: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/.
23. Kræftens Bekæmpelse. Sådan forebygger du kræft [updated 12.04.2022. Available from: https://www.cancer.dk/forebyg/viden-om-forebyggelse/saadan-forebygger-du/.
24. Calle EE, Kaaks R. Overweight, obesity and cancer: epidemiological evidence and proposed mechanisms. Nature reviews Cancer. 2004;4(8):579-91.
25. National Cancer Institute. Obesity and Cancer [updated 05.04.2022. Available from: https://www.cancer.gov/about-cancer/causes-prevention/risk/obesity/obesity-fact-sheet#what-is-known-about-the-relationship-between-obesity-and-cancer-.
26. Schauer DP, Feigelson HS, Koebnick C, Caan B, Weinmann S, Leonard AC, et al. Association Between Weight Loss and the Risk of Cancer after Bariatric Surgery. Obesity (Silver Spring, Md). 2017;25(S2):S52-S7.
27. Stroud AM, Dewey EN, Husain FA, Fischer JM, Courcoulas AP, Flum DR, et al. Association between weight loss and serum biomarkers with risk of incident cancer in the Longitudinal Assessment of Bariatric Surgery cohort. Surgery for obesity and related diseases. 2020;16(8):1086-94.
28. Malik PRA, Doumouras AG, Malhan RS, Lee Y, Boudreau V, Barlow K, et al. Obesity, Cancer, and Risk Reduction with Bariatric Surgery. The Surgical clinics of North America. 2021;101(2):239-54.
29. Hjerteforeningen. Fakta om hjerte-kar-sygdom i Danmark [updated 04.05.2022. Available from: https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/.
30. Jensen J. Gender differences in ischemic heart disease. Ugeskrift for læger. 2007;169(25):2435-7.
31. Anand SS, Islam S, Rosengren A, Franzosi MG, Steyn K, Yusufali AH, et al. Risk factors for myocardial infarction in women and men: insights from the INTERHEART study. European heart journal. 2008;29(7):932-40.
32. Møller SP, Sørensen IK, Christensen AI, Tolstrup JS. Risikofaktorer for udvalgte hjertekarsygdomme. Statens Institut for Folkesundhed
    SDU; 2017.
33. Coviello JS, Nyström KV. Obesity and Heart Failure. The Journal of cardiovascular nursing. 2003;18(5):360-8.
34. Sundhed.dk. Højt kolesterol (dyslipidæmi) [updated 26.08.2019. Available from: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/kolesterolforstyrrelser/hoejt-kolesterol-hyperlipidaemi/.
35. McDowell K, Petrie MC, Raihan NA, Logue J. Effects of intentional weight loss in patients with obesity and heart failure: a systematic review. Obesity reviews. 2018;19(9):1189-204.
36. Clark AL, Fonarow GC, Horwich TB. Obesity and the Obesity Paradox in Heart Failure. Progress in cardiovascular diseases. 2014;56(4):409-14.
37. Schocken DD, Benjamin EJ, Fonarow GC, Krumholz HM, Levy D, Mensah GA, et al. Prevention of Heart Failure : A Scientific Statement From the American Heart Association Councils on Epidemiology and Prevention, Clinical Cardiology, Cardiovascular Nursing, and High Blood Pressure Research; Quality of Care and Outcomes Research Interdisciplinary Working Group; and Functional Genomics and Translational Biology Interdisciplinary Working Group. Circulation (New York, NY). 2008;117(19):2544-65.
38. Borgeraas H, Hertel JK, Svingen GFT, Seifert R, Pedersen EKR, Schartum-Hansen H, et al. Association of body mass index with risk of acute myocardial infarction and mortality in Norwegian male and female patients with suspected stable angina pectoris: a prospective cohort study. BMC cardiovascular disorders. 2014;14(1):68-.
39. Frost L, Benjamin EJ, Fenger‐Grøn M, Pedersen A, Tjønneland A, Overvad K. Body fat, body fat distribution, lean body mass and atrial fibrillation and flutter. A Danish cohort study. Obesity (Silver Spring, Md). 2014;22(6):1546-52.
40. Nalliah CJ, Sanders P, Kottkamp H, Kalman JM. The role of obesity in atrial fibrillation. European heart journal. 2016;37(20):1565-72.
41. Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsen; 2022 10.03.2022.
42. Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU, et al. Evidensgrundlag for danske råd om kost og fysisk aktivitet. 2013.
43. Mejborn H, Biltoft-Jensen A, Trolle E, Tetens I. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. 2008 11.2008.
44. Aung T, Halsey J, Kromhout D, Gerstein HC, Marchioli R, Tavazzi L, et al. Associations of Omega-3 Fatty Acid Supplement Use With Cardiovascular Disease Risks: Meta-analysis of 10 Trials Involving 77 917 Individuals. JAMA cardiology. 2018;3(3):225-33.
45. Manson JE, Cook NR, Lee IM, Christen W, Bassuk SS, Mora S, et al. Marine n−3 Fatty Acids and Prevention of Cardiovascular Disease and Cancer. The New England journal of medicine. 2019;380(1):23-32.
46. Sofi F, Capalbo A, Cesari F, Abbate R, Gensini GF. Physical activity during leisure time and primary prevention of coronary heart disease: an updated meta-analysis of cohort studies. European journal of cardiovascular prevention and rehabilitation. 2008;15(3):247-57.
47. Hjerteforeningen. Forhøjet blodtryk [updated 06.12.2021. Available from: https://hjerteforeningen.dk/forebyggelse/forhoejet-blodtryk/.
48. Sundhed.dk. Forhøjet blodtryk, hvad kan man selv gøre? [updated 24.05.2021. Available from: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/hoejt-blodtryk-hypertension/forhoejet-blodtryk-hvad-kan-man-selv-goere/.
49. Saxton SN, Clark BJ, Withers SB, Eringa EC, Heagerty AM. Mechanistic Links Between Obesity, Diabetes, and Blood Pressure: Role of Perivascular Adipose Tissue. Physiological reviews. 2019;99(4):1701-63.
50. National Institutes of Health. Clinical guidelines on the identification, evaluation, and treatment of overweight and obesity in adults. . 1998 09.1998.
51. Fantin F, Giani A, Zoico E, Rossi AP, Mazzali G, Zamboni M. Weight Loss and Hypertension in Obese Subjects. Nutrients. 2019;11(7):1667.
52. Sundhed.dk. Højt kolesterol – hjælper kostændringer og træning? [updated 22.04.2020. Available from: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/kolesterolforstyrrelser/hoejt-kolesterol-hjaelper-kostaendringer-og-traening/.
53. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Mængden af ”det grusomme kolesterol” i blodet er langt større end hidtil antaget [updated 31.07.2019. Available from: https://sund.ku.dk/nyheder/2019/07/maengden-af-det-grusomme-kolesterol-i-blodet-er-langt-stoerre-end-hidtil-antaget/.
54. Wood G, Taylor E, Ng V, Murrell A, Patil A, van der Touw T, et al. Determining the effect size of aerobic exercise training on the standard lipid profile in sedentary adults with three or more metabolic syndrome factors: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. British journal of sports medicine. 2021:bjsports-2021-103999.
55. Feingold KR. The Effect of Diet on Cardiovascular Disease and Lipid and Lipoprotein Levels. In: Feingold KR, (Eds) et. al,, editor. Endotext. South Dartmouth (MA): MDText.com, Inc.; 2021.
56. Rigshospitalet. Søvnapnø [updated n.d. Available from: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-nerveundersoegelser/dcss/information-om-sygdomme/Sider/sovnapno.aspx.
57. Rohweder M. Behov for viden om sammenhæng mellem søvnapnø og svær overvægt: Endokrinologisk Tidsskrift; [updated 22.11.2020. Available from: https://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/fedme/2728-behov-for-viden-om-sammenhaeng-mellem-sovnapno-og-svaer-overvaegt.html.
58. Schwartz K, Ingerslev J, Petersen SK, Thorn JJ. Behandling af patienter med obstruktiv søvnapnø-syndrom. Ugeskrift for Læger. 2021.
59. Videncenter for Diabetes. Søvnapnø og type 2-diabetes [updated 01.06.2021. Available from: https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/foelgesygdomme/soevn/soevnapnoe.
60. Romero-Corral A, Caples SM, Lopez-Jimenez F, Somers VK. Interactions Between Obesity and Obstructive Sleep Apnea: Implications for Treatment. Chest. 2010;137(3):711-9.
61. Wong A-M, Barnes HN, Joosten SA, Landry SA, Dabscheck E, Mansfield DR, et al. The effect of surgical weight loss on obstructive sleep apnoea: A systematic review and meta-analysis. Sleep medicine reviews. 2018;42:85-99.
62. Ashrafian H, Toma T, Rowland SP, Harling L, Tan A, Efthimiou E, et al. Bariatric Surgery or Non-Surgical Weight Loss for Obstructive Sleep Apnoea? A Systematic Review and Comparison of Meta-analyses. Obesity surgery. 2014;25(7):1239-50.
63. Sundhedsstyrelsen. Fysisk Træning som behandling – 31 lidelser og risikotilstande. 2018 30.11.
64. Joham AE, Palomba S, Hart R. Polycystic Ovary Syndrome, Obesity, and Pregnancy. Seminars in reproductive medicine. 2016;34(2):093-101.
65. Silvestris E, de Pergola G, Rosania R, Loverro G. Obesity as disruptor of the female fertility. Reproductive biology and endocrinology. 2018;16(1):22-.
66. Hovedstaden R. Fertilitet og livsstil [updated n.d. Available from: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Fertilitetsklinikken/baggrundsinformation/Sider/Fertilitet-og-livsstil.aspx.
67. Messinis IEMDPF, Messini CIMD, Anifandis GMD, Dafopoulos KMD. Polycystic ovaries and obesity. Best practice & research Clinical obstetrics & gynaecology. 2014;29(4):479-88.
68. Gigtforeningen. Hvorfor får man slidgigt – artrose? Årsager til sygdommen [updated 16.02.2016. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/slidgigt/hvorfor-faar-man-slidgigt/.
69. Gigtforeningen. Slidgigt – artrose – årsager, symptomer og behandling [updated 16.11.2021. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/slidgigt/.
70. Gigtforeningen. Symptomer ved slidgigt – artrose [updated 16.11.2021. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/slidgigt/symptomer-ved-slidgigt/.
71. Muthuri SG, Hui M, Doherty M, Zhang W. What if we prevent obesity? Risk reduction in knee osteoarthritis estimated through a meta‐analysis of observational studies. Arthritis care & research (2010). 2011;63(7):982-90.
72. Silverwood V, Blagojevic-Bucknall M, Jinks C, Jordan JL, Protheroe J, Jordan KP. Current evidence on risk factors for knee osteoarthritis in older adults: a systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis and cartilage. 2014;23(4):507-15.
73. Zheng H, Chen C. Body mass index and risk of knee osteoarthritis: systematic review and meta-analysis of prospective studies. BMJ open. 2015;5(12):e007568-e.
74. Yusuf E, Nelissen RG, Ioan-Facsinay A, Stojanovic-Susulic V, DeGroot J, van Osch G, et al. Association between weight or body mass index and hand osteoarthritis: a systematic review. Annals of the rheumatic diseases. 2010;69(4):761-5.
75. Reyes C, Leyland KM, Peat G, Cooper C, Arden NK, Prieto‐Alhambra D. Association Between Overweight and Obesity and Risk of Clinically Diagnosed Knee, Hip, and Hand Osteoarthritis: A Population‐Based Cohort Study. Arthritis & rheumatology (Hoboken, NJ). 2016;68(8):1869-75.
76. Jiang L, Xie X, Wang Y, Wang Y, Lu Y, Tian T, et al. Body mass index and hand osteoarthritis susceptibility: an updated meta‐analysis. International journal of rheumatic diseases. 2016;19(12):1244-54.
77. Sundhed.dk. Galdestenssygdom – Patienthåndbogen [updated 29.03.2021. Available from: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/galdeveje/galdestenssygdom/.
78. Sundhed.dk. Galdestenssygdom – Lægehåndbogen [updated 14.01.2021. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/galdeveje/galdestenssygdom/.
79. Radmard AR, Merat S, Kooraki S, Ashrafi M, Keshtkar A, Sharafkhah M, et al. Gallstone disease and obesity: a population-based study on abdominal fat distribution and gender differences. Annals of hepatology. 2015;14(5):702-9.
80. Lim J, Wirth J, Wu K, Giovannucci E, Kraft P, Turman C, et al. Obesity, Adiposity, and Risk of Symptomatic Gallstone Disease According to Genetic Susceptibility. Clin Gastroenterol Hepatol. 2022;20(5):e1083-e120.
81. Stokes Caroline S, Lammert F. Excess Body Weight and Gallstone Disease. Visceral medicine. 2021;37(4):254-60.
82. Di Ciaula A, Garruti G, Frühbeck G, De Angelis M, de Bari O, Wang DQ, et al. The Role of Diet in the Pathogenesis of Cholesterol Gallstones. Curr Med Chem. 2019;26(19):3620-38.
83. Gigtforeningen. Hvorfor får man urinsyregigt? Årsager til sygdommen [updated 16.11.2021. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/urinsyregigt-og-podagra/hvorfor-faar-man-urinsyregigt/.
84. Gigtforeningen. Hvad er urinsyregigt og podagra – og hvem får det? [updated 07.09.2020. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/urinsyregigt-og-podagra/hvad-er-urinsyregigt/.
85. Gigtforeningen. Symptomer ved urinsyregigt og podagra [updated 16.11.2021. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/urinsyregigt-og-podagra/symptomer-ved-urinsyregigt/.
86. Gigtforeningen. Sådan holder du en sund vægt – få viden og gode råd [updated 11.04.2020. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/et-sundt-liv/mad-og-gigt/vaegt-og-gigt/.
87. Evans PL, Prior JA, Belcher J, Mallen CD, Hay CA, Roddy E. Obesity, hypertension and diuretic use as risk factors for incident gout: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Arthritis research & therapy. 2018;20(1):136-.
88. Gigtforeningen. Behandling af urinsyregigt og podagra [updated 16.11.2021. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/urinsyregigt-og-podagra/behandling-af-urinsyregigt/.
89. Gigtforeningen. Det kan du selv gøre – gode råd om urinsyregigt og podagra [updated 08.12.2021. Available from: https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/urinsyregigt-og-podagra/det-kan-du-selv-goere/.
90. Sundhed.dk. Rygsmerter [updated 04.04.2022. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/symptomer-og-tegn/rygsmerter/.
91. Walsh TP, Arnold JB, Evans AM, Yaxley A, Damarell RA, Shanahan EM. The association between body fat and musculoskeletal pain: a systematic review and meta-analysis. BMC musculoskeletal disorders. 2018;19(1):233-.
92. Shiri R, Karppinen J, Leino-Arjas P, Solovieva S, Viikari-Juntura E. The Association Between Obesity and Low Back Pain: A Meta-Analysis. American journal of epidemiology. 2009;171(2):135-54.
93. Heuch I, Heuch I, Hagen K, Zwart J-A. Body mass index as a risk factor for developing chronic low back pain: a follow-up in the Nord-Trøndelag Health Study. Spine (Philadelphia, Pa 1976). 2013;38(2):133-9.
94. Rygklinik A. Overvægt og ondt i ryggen [updated 21.03.2013. Available from: https://www.aalborgrygklinik.dk/overvaegt-og-ondt-i-ryggen/.
95. Sundhed.dk. Lændesmerter – lave rygsmerter [updated 15.03.2021. Available from: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/ryg-nakke-bryst/laendesmerter-lave-rygsmerter/.
96. Kristensen NM, Gribsholt SB, Andersen AL, Richelsen B, Bruun JM. Obesity augments the disease burden in COVID-19: Updated data from an umbrella review. Clin Obes. 2022;12(3):e12508.
97. Ramlau-Hansen CH, Thulstrup AM, Nohr EA, Bonde JP, Sørensen TIA, Olsen J. Subfecundity in overweight and obese couples. Human reproduction (Oxford). 2007;22(6):1634-7.
98. Luppino FS, de Wit LM, Bouvy PF, Stijnen T, Cuijpers P, Penninx BW, et al. Overweight, obesity, and depression: a systematic review and meta-analysis of longitudinal studies. Arch Gen Psychiatry. 2010;67(3):220-9.
99. Zimmermann E, Holst C, Sørensen TIA. Morbidity, including fatal morbidity, throughout life in men entering adult life as obese. PloS one. 2011;6(4):e18546-e.
100. Misiak B, Leszek J, Kiejna A. Metabolic syndrome, mild cognitive impairment and Alzheimer’s disease—The emerging role of systemic low-grade inflammation and adiposity. Brain research bulletin. 2012;89(3):144-9.
101. Munger KL, Bentzen J, Laursen B, Stenager E, Koch-Henriksen N, Sørensen TIA, et al. Childhood body mass index and multiple sclerosis risk: a long-term cohort study. Multiple sclerosis. 2013;19(10):1323-9.
102. Medicin.dk. Svær overvægt [updated 21.09.2021. Available from: https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318179.