Søgeresultater

Indtast din søgning ovenfor

Program for temadag 14. november

Praksisnære dilemmaer i det tværgående samarbejde om den gravide og partner med overvægt før, under og efter graviditet

08.30-09.00: Ankomst, registrering og netværk

09.00-09.10: Velkomst

09.10-09.50: Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om overvægts betydning før, under og efter graviditet
Med afsæt i ønsket om at styrke det tværgående samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse, får du med dette oplæg indsigt i de udfordringer og muligheder der ligger heri.

v/ Annelli Sandbæk, klinisk professor og enhedschef for tværsektorielt samarbejde og sammenhængende patientforløb, Steno Diabetes Center Aarhus

09.50-10.30: Nyeste viden om fertilitet, graviditet og overvægt
Med et fysiologisk afsæt får du med dette oplæg indblik i nyeste forskningsviden om overvægts betydning for fertilitet og graviditet samt barnets vægtudvikling.

v/ Ulla Kampmann Opstrup, overlæge og klinisk lektor SDCA og Aarhus Universitetshospital

10.30-10.50: PAUSE

10.50-11.10: Organisatorisk sundhedskompetence – en vej til mere lighed? (videooplæg)
v/ Maiken Meldgaard, Ph.d.-stipendiat, MSc, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

11.10-12.00: Social ulighed – hvordan griber vi sårbare gravide og par med en overvægtsproblematik an på tværs af sektorer og fagområder?
Med afsæt i forskning omkring social ulighed i sundhed og i sårbarhed, får du med dette oplæg indsigt i ulighed/forskelsbehandling i sundhedsvæsenet samt hvordan vi arbejder os hen mod mere lighed.

v/ Charlotte Overgaard, professor, forskningsleder og leder af Enheden for Sundhedsfremme, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU samt professor ved Syddansk Universitetshospital Esbjerg

12.00-12.45: FROKOST

12.45-13.00: Borgerfortælling: Oplevelser i mødet med svangreomsorgen hos gravide med overvægt
v/ Signe Nordsted, Næstforkvinde i Forældre og fødsel og mor

13.00-13.25: Kendt eller ukendt forstyrret spisning/Binge Eating Disorder før, under og efter graviditet – viden og erfaringer
Med et psykologisk afsæt får du med dette oplæg indblik i nyeste forskningsviden om og praksiserfaringer med forstyrret spisning og BED.

v/ Lene Meyer, Psykolog og postdoc ved forskningsenheden for almen praksis

13.25-13.40: Erfaringer med og konsekvenser af vægtstigmatisering
Med et socialt afsæt, får du med dette oplæg indsigt i erfaringer med vægtstigmatisering og konsekvenser heraf.

v/ Sissel Due Jensen, antropolog og ph.d. Aarhus Universitet og SDCA 

13.40-14.20: Dialog om mødet mellem kommende forældre og gravide med overvægt og den fagprofessionelle

  • Sissel Due Jensen, antropolog og ph.d., Aarhus Universitet og SDCA
  • Lykke Riegels Lisberg, jordemoder, Esbjerg Sygehus
  • Louise Brygger Venø, praktiserende læge, ph.d. og forsker
  • Ulla Kampmann Opstrup, overlæge og klinisk lektor SDCA og Aarhus Universitetshospital
  • Lene Meyer, psykolog og postdoc ved forskningsenheden for almen praksis
  • Line Høilund Paulin, Sundhedsplejerske & Faglig koordinator for udvikling, Kolding Kommune
  • Signe Nordsted, Næstforkvinde i Forældre og fødsel og mor
  • Majbritt Schmidt, mor

14.20-14.30: Kort opsamling og brief om debatrummene

14.30-14.55: PAUSE

14.55-15.50: Debatrum
Se beskrivelse nedenfor.

15.50-16.00: Refleksion, evaluering og tak for i dag.

Tilmelding foregår her.

Debatrum A

Fold ud Fold ind

Tema: Hvad gør det ved den gravide og eventuel partner at få kendskab til mulige komplikationer ved overvægt før, under og efter graviditeten?

Overvægt kan øge risikoen for adskillige komplikationer både hos mor og barn i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Eksempler herpå kan være svangerskabsforgiftning, stort barn og dermed svær forløsning af barnet, igangsættelse af fødslen, instrumentel forløsning, infektioner hos mor og ammeudfordringer.

Den gravide og evt. partner med overvægt bliver mødt med ekstra foranstaltninger f.eks. i form af anæstesitilsyn i graviditeten og anbefaling om et profylaktisk epiduralkateter i forbindelse med fødslen i tilfælde af evt. kejsersnit.

Den ekstra information og opmærksomhed på risikofaktorer kan give gravide og evt. partner øgede bekymringer og påvirke deres mentale sundhed.

Hvordan kan et øget kendskab til hinandens opgaver og ansvarsområder på tværs af sektorer være med til at sikre, at de forskellige instanser er klædt bedre på til at tage hånd om den gravides og evt. partners bekymringer?

Hvordan bliver vi bedre til at inddrage partnerens betydning for den gravides mentale sundhed, når den gravide præsenteres for risikofaktorer grundet sin høje vægt og måske anbefales en livsstilsændring?

Dette debatrum kommer omkring emner som:

  • Partnerinddragelse
  • Håndtering af kvindens og evt. partners mentale sundhed før, under og efter graviditet
  • Tværgående samarbejde om kvindens og evt. partners mentale sundhed før, under og efter graviditet.

Debatdeltagere:

  • Mette Ibsen, speciallæge i obstetrik og føtalmedicin, ledende overlæge
  • Louise Brygger Venø, praktiserende læge, ph.d. og forsker
  • Lene Meyer, psykolog og postdoc ved forskningsenheden for almen praksis
  • Signe Nordsted, Næstforkvinde i Forældre og fødsel og mor
  • Kristina Ravn, Sundhedsplejerske og faglig koordinator, Kolding Kommune

Debatrum B

Fold ud Fold ind

Tema: Kan vi eller kan vi ikke fremme fertilitet og en sund graviditet, hvis vi fjerner fokus fra vægten?

En stor krop er forbundet med forringet fertilitet og øget risiko for forskellige komplikationer under graviditeten og fødslen. Den gravide kan blive mødt med forskellige tilgange på tværs af sektorer og på forskellige tidspunkter i sin graviditet. Nogle tilbud tager afsæt i vægten, andre gør ikke.

Hvis vi fjerner fokus fra vægten, hvad sker der så med sundheden hos den gravide før, under og efter en graviditet? – Og hvad med det kommende barn? Kan vi egentlig forbedre og opnå en sund graviditet ved at fokusere på KRAMS-faktorerne og mindre på vægten hos den gravide og partner? Hvor og hvordan kan vi på tværs tilbyde de gravide forløb, hvor der arbejdes med KRAMS-faktorerne i målet om en sund graviditet?

Dette debatrum kommer omkring emner som:

  • Det forebyggende arbejde
  • Graviditetsdiabetes (hvor meget vi tillade ikke at have fokus på vægten, når det gælder konstateret GDM)
  • Vægt og vægttabs betydning for fertilitet
  • Forskellige tilgange til vægtens betydning for graviditeten før, under og efter
  • Hvordan vi kan navigere i det som fagpersoner og på tværs?
  • Den mentale sundhed
  • De oplevede erfaringer før og under graviditeten

Debatdeltagere:

  • Ulla Kampmann Opstrup, overlæge og klinisk lektor SDCA og Aarhus Universitetshospital
  • Jane Klode, jordemoder, AUH og tværsektoriel sundhedsmedarbejder, Aarhus Kommune
  • Line Høilund, sundhedsplejerske og faglig koordinator for udvikling, Kolding Kommune
  • Maibritt Schmidt, mor
  • Alment praktiserende læge, TBA