Regionale sundhedstilbud
Alle fem regioner i Danmark har gratis tilbud målrettet borgere, der lever med svær overvægt eller følgesygdomme til svær overvægt. Det kan du læse mere om her.
Regionerne, og herunder hospitalerne, varetager i udgangspunktet patienter – dvs. personer med sygdom. Derfor tager hospitalerne sig primært af personer med overvægt, hvor der også er sygdom involveret. Alle landets regioner har tilbud målrettet børn, unge og voksne, og der er forskellige krav til, hvordan man kommer i betragtning til et tilbud. Det kan for eksempel kræve en henvisning fra egen læge eller en hospitalslæge.
I de senere år er der kommet et øget fokus på, at opgaven omkring forebyggelse og behandling af (svær) overvægt sker i et samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis for at sikre bedre og mere vedvarende indsatser.
Du kan se tilbuddene i de forskellige regioner ved at klikke på kortet. Vi opdaterer løbende sidernes indhold og beskriver sundhedstilbud i takt med, at vi får kendskab til dem gennem vores videnindsamling. Kender du til et tilbud, som vi ikke har beskrevet endnu, er du meget velkommen til at skrive til os på ncfo@ncfo.dk.